Mandix Misser
Ocicat opdrættere

Velkommen til Mandix Misser

If you want to read this page in English, then click here. (Hvis du vil læse denne side på engelsk, så klik her).

Mandix Misser opdrætter ocicatte. Mandix er vores efternavn og vi valgte navnet Mandix Misser fordi det er meget mundret.

Ylva har født

Ocicat killinger

IC S*Vargagaarden's Ylva Lorena har født 4 unger. Fødslen gik uden komplikationer. Se billeder og de seneste nyheder på www.ocicat.dk.

Hun startede fødslen 15.30 og 4. unge blev født kl. 20. Det var hendes første fødsel og hun klarede det flot.
Ylva gik i kassen helt efter bogen.
Det første der kom til syne var en fræk strittende hale, der tilhørte den første, meget energiske killing. Den blev født med hale + bagpoter først. Vi to nervøse jordemødre sad og kiggede på halen og de små bagpoter med kløer, og nærmest holdt vejret indtil resten af killingen kom ud, og vi kunne se at den trak vejret som den skulle.
De to næste blev begge født med hovedet først, og det gik nemmere med dem. Nr. 1 var her, der, og allevegne mens de kom ud. Ylva klarede det hele selv, vaskede, bed navlestreng over, osv. Vi måtte gerne tørre lidt og sørge for tørt  underlag. Alt vi skulle gøre var at kæle lidt.

Så tog Ylva en pause - der blev helt stille en halv times tid. De tre killinger fandt hver sin tut, og sov også.
Bedstemor Kira fik lov at komme ind og kigge (på afstand). Hun kiggede én gang, hvæste, og gik ud igen. Ylva tog det med ophøjret ro - kiggede bare op, og sov så videre.
Cato holder vi foreløbig LANGT væk. Han er alt for nysgerrig.

Efter en pause kom den fjerde plettede killing ud og Ylva var en lykkelig kattemor. Nu ligger alle killingerne og sutter.
Vi er så stolte. Ylva hviler sig nu, og nyder livet med sine killinger.

 

Ylva og hendes fire ocicat killinger

Hvis du er interesseret i en killing, så send os en email, ring til os eller kom forbi for at se forældrene - ganske uforpligtende naturligvis.

Cato er blevet Supreme Champion

Cato er blevet Supreme Champion (SC)

På DARAK udstillingen lørdag 7. og søndag 8. november 2009 lykkedes det vores ocicat Cato at vinde de sidste to certifikater i stærk konkurrence og han er hermed Supreme Champion.

Certifikaterne blev givet af Vesna Riznar-Resetic og Mira Fonsén. Det er en god afslutning på dette års katteudstillinger. Vi vil holde en pause med udstillinger - i det mindste for i år og lade SC DK Jakobscat's Cato have en velfortjent ferie og lade vores ocicat nyde sin nye titel som supreme champion.

Lidt om Mandix Misser

Vi er passionerede katteelskere og har tidligere haft en "almindelig" cat. Da hun døde tog vi en pause fra katte mens vi besluttede hvad vi skulle gøre. I et stykke tid havde vi leget med tanken om at købe en racekat.

I oktober 2007 tog vi skridtet og begyndte at lede efter den rigtige kat. Det var egentlig en proces, der havde været igang det sidste år. Så vores køb af en racekat var gennemtænkt. Vi tager det alvorligt at være opdrættere og følger opdrætterkurserne fra Racekatten. Vi er aktive medlemmer af Racekatten, og Frank Mandix er medlem af bestyrelsen. Desuden er vi medlem af Dansk Ocicat Klub og tidligere medlem af dennes bestyrelse.

Hvorfor Ocicatte ?

Der er mange racer man kan vælge blandt, hvis man vil opdrætte. De langhårede katteracer er meget smukke, men kræver samtidigt en masser pelspleje og vi valgte derfor en korthårs race. Vi overvejede 3 racer:

  • Abyssinier
  • Bengal
  • Ocicat
Vi endte med at vælge en ocicat, da de er meget smukke, aktive og intelligente. Vores venner kalder dem for "vores små leoparder", hvilket beskriver ocicatten ganske godt.

Vore katte

Pciture of our two cats Kira and Cato

Lige nu har vi tre vidunderliger ocicatte. Kira, til venstre, er en voksen steriliseret hunkat og mor til Cato (til højre). På billedet er han ca. 5 måneder gammel, menu nu er han over et år. Cato's far er Vargagården's Mad Max. Begge katte blev købt fra Jakobscat i november 2007.
Mad Max er IC og Kira er også IC. Cato er lige nu CH og på vej mod IC. Du kan læse mere under resultater. Du kan også finde flere billeder under galleri.

Vil du vide mere ?

Vi synes altid, at der er spændende og fornøjligt at snakke med andre, der deler vores interesse for katte eller især for ocicatte. Kontakt os endelig.

Ocicat

Opdræt

Nyheder

Mandix Misser er ikke færdig endnu

Denne hjemmeside er under konstruktion, så bær over med os. Selvom vi har stor erfaring i web design, så tager det tid at få det hele rigtigt. Enhver kommentar er velkommen.

Ocicat Ring

The Ocicat Ring promoter ocicatopdrlt og deres opdrættere. Mandix Misser er stolt af at være medlem. Hvis du er ejer, opdrætter eller kattereder af ocicatte, så bliv medlem.

Ocicat Ring [ Home ]
[ Join Now | Ring Hub |
Random |
 << Prev | Next >> ]

Kattecitat

When I play with my cat, who knows if I am not a pastime to her more than she is to me? ~ Michel de Montaigne, Essays, 1580

Fra galleriet

Picture of our cats